Spring til indhold

Grand Theft Auto VI

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel eller dette afsnit indeholder information om et fremtidigt computer- og/eller videospil
Indholdet kan derfor ændre sig drastisk i takt med ny information.
Grand Theft Auto VI
Del af Grand Theft Auto-serien
Generelle oplysninger
UdviklerRockstar Games Rediger på Wikidata
UdgiverTake Two Interactive GmbH
Rockstar Games Rediger på Wikidata
SerieGrand Theft Auto
ProducentSam Houser Rediger på Wikidata
DistributørPlayStation Store
Microsoft Store Rediger på Wikidata
MotorRockstar Advanced Game Engine Rediger på Wikidata
Udgivet19. november 2026 Rediger på Wikidata
GenreActioneventyr
tredje-persons skydespil Rediger på Wikidata
SpiltypeSingleplayer Rediger på Wikidata
PlatformePlayStation 5
Xbox Series X og Series S Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Grand Theft Auto VIs hjemmeside
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Grand Theft Auto VI (GTA 6) er et kommende videospil under udvikling af Rockstar Games. Det forventes at blive det ottende primære spil i Grand Theft Auto-serien, det syvende er Grand Theft Auto V (2013), og det sekstende spil i alt. Det foregår i den fiktive delstat Leonida og byen Vice City i USA. Efter flere års spekulationer og læk bekræftede Rockstar i februar 2022, at spillet var under udvikling. Optagelser fra ufærdige versioner blev lækket online i september 2022 i det, der blev beskrevet som en af de største læk i videospilindustriens historie. Spillet blev formelt afsløret i december 2023 og forventes at blive udgivet den 19. november 2026 til PlayStation 5 og Xbox Series X/S.[1] Ved udgivelsen af Grand Theft Auto VI vil spillet udelukkende være et singleplayer spil, indtil multiplayer på et senere tidspunkt bliver tilføjet. På nuværende tidspunkt er der ingen dato givet, men det formodes at blive i 2027.[2]

Grand Theft Auto VI udkommer i to officielle udgaver: Standard Edition og Ultimate Edition. Ultimate versionen inkluderer ekstra indhold til offline mode, som køretøjer, våben, outfits, specialbutikker og bonusser til hovedpersonerne Jason og Lucia.[3]

Forbes forventer at forsalget for GTA 6 har nået 750 millioner dollars, svarende til cirka fem milliarder kroner, og forsalget alene kan overstige det overordnede salg af GTA 5.[4]

Elektronikkæden Power observerede en tre-dobling af salg på PlayStation 5 i oktober i forhold til salg i oktober 2025.[4] Ved midnat til tirsdag den 10 november kunne GTA 6 downloades i Danmark og i løbet af samme tidlige morgentimer steg Danmarks internet-trafik med 50% end gennemsnitligt.[4]

Handlingen i Grand Theft Auto VI foregår i den fiktive amerikanske delstat Leonida, som er baseret på den virkelige delstat Florida. Spillet udspiller sig i en moderne udgave af det sydlige USA, hvor spilleren får mulighed for at udforske både storbyområder, mindre lokalsamfund, naturområder og kyststrækninger. Et centralt område i spillet er storbyen Vice City, som er en tilbagevendende fiktiv storby i Grand Theft Auto-serien. Byen er inspireret af Miami og er kendt for sin tropiske arkitektur, lange sandstrande, neonbelyste natteliv og store kontraster mellem velhavende kvarterer og mere udsatte byområder.[5]

Hovedpersonerne i GTA 6 er Lucia Caminos og Jason Duval forsøger at skabe sig et bedre liv gennem kriminalitet. Lucia Caminos blev i en tidlig alder lært op i at kæmpe af sin far. Kampene endte dog med, at hun kom i fængsel, hvorfra hun siden er blevet løsladt. Jason Duval voksede op blandt svindlere og kriminelle. Han meldte sig til militæret for at lægge afstand til sine problematiske teenageår og endte i Leonida Keys, hvor han arbejder for lokale narkosmuglere.[6]

CyberLeek-lækket

[redigér | rediger kildetekst]

Ved udgivelsen af det tidligere spil GTA 5 blev der observeret flere læk op til udgivelsen i 2013. Ligsådan er det hændt med GTA 6, som så CyberLeek-lækket. CyberLeek-lækket var en række offentliggørelser af angiveligt lækket udviklingsmateriale fra computerspillet GTA 6, som begyndte den 18. august 2026. Materialet blev offentliggjort af en ukendt person eller gruppe under pseudonymet CyberLeek og bestod primært af gameplayoptagelser og billeder fra spillets udvikling. CyberLeek præsenterede sig selv som en form for digital aktivist, der ønskede at gøre op med bestemte praksisser i spilindustrien. CyberLeek offentliggjorde blandt andet et manifest med titlen "CYBERLEEK Edict". Det lækkede materiale indholdte reklamer for CyberLeeks egen kryptovaluta, $CYBERLEEK.[7][8]

  1. ↑ Rockstar Games Announces Grand Theft Auto VI, Coming 2025 | Take-Two Interactive Software, Inc
  2. ↑ Koepp, Brent (2026-11-10). "Is GTA 6 Going to Have Online? What We Know About Multiplayer and Its Release Date". VICE (amerikansk engelsk). Hentet 2026-11-12.
  3. ↑ Pedersen, Meik. "GTA 6 Ultimate Edition: Alt ekstra indhold samlet". Geekd. 2026-06-24. Hentet 2026-11-12.
  4. 1 2 3 AfRitzau (2026-11-10). "Det kan først spilles i næste uge - alligevel fik GTA 6 internettrafikken til at stige". DR. Hentet 2026-11-11.
  5. ↑ "State of Leonida". GTA Wiki (engelsk). Hentet 2026-11-12.
  6. ↑ Mršnik, Patrik."GTA 6-figurer og historien om de eneste rå optagelser". GameBoost. 2026-11-12. Hentet 2026-11-12.
  7. ↑ Tauber, Olivia (2026-08-20). "What is CyberLeek? Everything we know about GTA 6 leakers". Mashable (engelsk). Hentet 2026-11-11.
  8. ↑ Rostrup, Villads "Billeder og videoer af GTA VI er angiveligt blevet lækket: 'Det er vildt'". DR. 2026-08-21. Hentet 2026-11-11.