Spring til indhold

Solluminositet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ikke at forveksle med Solens luminositet.

Solluminositet er en effektenhed indført af den Internationale Astronomiske Union [1] til brug for angivelse af stjerners lysstyrker. Den har følgende symbol og talværdi:

L⊙N≡3.828⋅1026W

Denne nominelle størrelse blev indført (sammen med andre) for at undgå, at talværdien for en stjernes luminositet (lysstyrke, effekt) udtrykt i enheder af Solens skulle ændres, hver gang der forelå en forbedret værdi af Solens fysiske luminositet, der betegnes L⊙.

Hvis en ny målt værdi af Solens fysiske luminositet foreligger, så kan resultatet skrives

L⊙=3.8287⋅1026W=1.0002L⊙N

En målt værdi af en stjernes luminositet er behæftet med usikkerhed. Et måleresultatet for en stjerne med en luminositet på 120 gange Solens med en usikkerhed på 10 kan så skrives på følgende måde:

L*=(120±10)L⊙N=(4.6±0.4)⋅1028W

IAU indførte ved samme lejlighed nominelle værdier for solarkonstanten og for Solens effektive temperatur.

Bemærk, at det er standard, at symboler for målte størrelser kursiveres, medens symboler for enheder ikke kursiveres, jfr. for eksempel m=79kg eller g=9.82m/s2.

  1. ↑ Mamajek, E.E.; Prsa, A.; Torres, G.; et, al. (2015), IAU 2015 Resolution B3 on Recommended Nominal Conversion Constants for Selected Solar and Planetary Properties, arXiv:1510.07674, Bibcode:2015arXiv151007674M