Stubbæk
Udseende
| Stubbæk | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
Forsamlingshuset | |||||
| Overblik | |||||
| Land | |||||
| Region | Region Syddanmark | ||||
| Kommune | Aabenraa Kommune | ||||
| Sogn | Ensted Sogn | ||||
| Postnr. | 6200 Aabenraa | ||||
| Demografi | |||||
| Stubbæk by | 1.180[1] (2026) | ||||
| Kommunen | 58.405[1] (2026) | ||||
| - Areal | 941,55 km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC +1 | ||||
| Hjemmeside | www.aabenraa.dk | ||||
| Oversigtskort | |||||
Stubbæks beliggenhed 54°59′54″N 9°25′48″Ø / 54.99833°N 9.43000°Ø | |||||
Stubbæk er en by i Sønderjylland med 1.180 indbyggere (2026)[1], beliggende 20 km nord for Kruså, 17 km nordvest for Gråsten og 6 km syd for Aabenraa. Byen hører til Aabenraa Kommune og ligger i Region Syddanmark.
Stubbæk hører til Ensted Sogn. Ensted Kirke ligger 2 km sydvest for Stubbæk.
Faciliteter
[redigér | rediger kildetekst]- Stubbæk Skole har 334 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin.[2]
- Stubbæk Børnehus har vuggestue og børnehave i en bygning, der blev indviet 1. oktober 2016.[3]
- Ensted Idræts-forening (EIF) holder til i Ensted Idræts Anlæg og tilbyder badminton, fodbold, gymnastik, håndbold, tennis, styrke/kondi og senioridræt.[4]
- Siden 2011 er der den første lørdag i juni afholdt Stubbæk Familiefestival. Der er gratis entre, legeland og musik på to scener, sponsoreret af det lokale erhvervsliv. Der plejer at komme ca. 2.000 gæster. Festivalen holdes i Ensted Naturpark, og overskuddet fra salget på pladsen går til driften af naturparken, hvor der også er bålplads og sheltere, samt til lokale foreninger.[5]
- Stubbæk Forsamlingshus & Selskabslokaler var oprindeligt en kro, hvis historie gik tilbage til 1735. I 1924 købte en initiativgruppe kroen og gjorde den til Ensted Sogns Forsamlingshus. I 1967 blev der bygget til, så der kan dækkes til 200 personer i den store sal og 100 i den lille.[6]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Aabenraa Amts Jernbaner
[redigér | rediger kildetekst]Ved Lundsbjerg Kro 1 km nordøst for Stubbæk var der station (tysk: Bahnhof) på Aabenraa Amts Jernbaners linje Aabenraa-Gråsten 1899-1926. I Stubbæk Skov nord for byen er banens høje dæmning over et lille vandløb bevaret, men lidt svært tilgængelig.
Mindehøj
[redigér | rediger kildetekst]Foran forsamlingshuset findes en mindehøj med 11 sten, der refererer til Sønderjyllands historie, bl.a. en der blev rejst i 1937 til minde om Genforeningen i 1920.[7]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ↑ Ifølge SkoleIntra, der i sommeren 2019 blev afløst af Aula-systemet, som ikke lægger op til at bringe disse oplysninger
- ↑ Stubbæk Børnehus[permanent dødt link]
- ↑ "Ensted Idræts-forening". Arkiveret fra originalen 17. oktober 2017. Hentet 8. juni 2017.
- ↑ Stubbæk Familiefestival
- ↑ Stubbæk Forsamlingshus & Selskabslokaler: Historie
- ↑ Danmarks genforeningssten: Stubbæk
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- "Målebordsblade, preussiske 1877-1920, danske 1920-71". SDFE kortviser.