Spring til indhold

Kefir

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kefirkorn
Kefir

Kefir er produktet af en gæringsproces foretaget af en koloni af symbiotiske bakterie- og gærarter i mælk. Kolonien er et eksempel på en såkaldt SCOBY (en) (Symbiotic Colony Of Bacteria and Yeast). Mælkekefiren stammer fra Kaukasus, og har – mere eller mindre videnskabeligt – været koblet sammen med folks lange levealder.[1] Kolonien består af en matrix af polysaccharider udskilt af visse bakterier, hvori hele kolonien lever. Produktion af kefir består normalt af en gæringsproces ved stuetemperatur i mælk i et døgns tid. Væskefasen (kefiren) sis fra og kefirgrynene tilsættes ny mælk. Kefir opbruger laktose og andre sukkerarter, hvorfor den også tåles af laktose-lavtolerante, og den producerer blandt andet mælkesyre, ethanol og korte fedtsyrer.[2][3] Kefir har konsistens som drikkeyoghurt, en syrlig smag og en lav alkoholprocent.

Der findes også vandkefir, en kefir-type, der vokser i vand frem for mælk.

Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. ↑ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 12. december 2020. Hentet 5. januar 2014.
  2. ↑ http://journals.cambridge.org/action/displayAbstract?fromPage=online&aid=100585
  3. ↑ http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0889157599908426